Lider danske søer af subklinisk varmestress?
I sommerperioden, hvor udetemperaturen let kan ramme de +25oC, vil staldtemperaturen som oftest være 2-3oC højere, hvilket overstiger grisens termoneutrale zone, som ligger mellem 18-24oC. Hertil kommer den øgede varmeoplevelse pga. evt. højere luftfugtighed.
I farestalden vil man oftest forsøge at skabe et ideelt klima for smågrisene, der har et væsentligt højere temperaturkrav end søerne, der derfor let kommer til at være i et klima, der er væsentligt varmere end optimalt. Situationen for den diegivende so er yderligere, at der på grund af den høje næringsstof-omsætning også genereres en betragtelig mængde metabolisk varme.
Når temperaturen for grise overstiger det interval, der kendes som deres komforttemperatur, sker der ændringer i de fysiologiske processer i organismen. Denne varmestress kan opleves ved relativt lave temperaturer, hvis luftfugtigheden er meget høj.
En af de vigtigste konsekvenser af disse fysiologiske ændringer er, at kroppens energiomsætning påvirkes negativt, hvilket i sidste ende betyder, at foderoptagelsen falder, og at produktiviteten dermed også falder.
For diegivende søer er det særligt alvorligt, da søers komforttemperaturzone er lavere end yngre dyrs, og netop de bør have en meget høj foderoptagelse for at producere tilstrækkeligt mælk til at kunne passe et stort kuld grise.
Varmestress betyder bl.a. et øget tab af kroppens elektrolytter og dermed cellernes integritet. Det er derfor vigtigt at støtte soen, så forholdet mellem kroppens elektrolytter ikke kommer ud af balance.
Summer Comfort indeholder elektrolytter, der kan forebygge en ubalance i forholdet mellem kroppens naturlige elektrolytniveauer.
Når organismen oplever varmestress, stiger niveauet af oxidative stoffer, og effektiviteten af de enzymer, der under normale betingelser nedbryder disse stoffer, falder. Også kroppens energiomsætning reguleres af varmefølsomme enzymer.
Summer Comfort indeholder vitaminer og mineraler, der styrker og supplerer effekten af kroppens naturlige antioxidanter gennem stimulering af funktion og regenerering af disse stoffer, ligesom kroppens enzymregulerende energiomsætning også stimuleres.