Tilsætningsstof reducerer proteinbehov: Hvorfor skulle vi ikke fortsætte?

Der skal meget foder til 300 køer, og det fylder en del i budgetplanlægningen. Hvis man så oveni lægger de stigende foderpriser, begynder det måske at være på tide at kigge sig om efter alternativer. Derfor var Bent Jørgensen også hurtig til at sige ja, da han blev ringet af op sin konsulent fra DLG, der tilbød ham at være demobesætning for ProtiSpar – et tilsætningsstof, der giver mulighed for at spare på proteintildelingen ved uændret energitildeling. 

”Vi har brugt ProtiSpar i lidt over 2 år nu, og vi har samtidig været en slags demobesætning for DLG. Jeg var frisk på at prøve det af, da min konsulent Steen fortalte om det til et af vores møder. Det virker som en oplagt mulighed i forhold til de udfordringer, vi har med foderpriserne lige nu. Vi skal spare, hvor vi kan jo. Og når vi sparer på sojaprotein i foderet, er det også godt for miljøet i sidste ende. Det er kun et fordelagtigt regnestykke i min bog,” siger Bent og uddyber: 

”Overgangen med at anvende ProtiSpar i foderet er gået rigtig godt. Vi har erstattet lidt over et halvt kilo sojaskrå pr. ko pr. dag, hvilket er lidt mere end, hvad DLG havde lovet. Så det er jeg rigtig glad for.” 

Reduceret kvælstofudledning 

Fra DLG og Vilofoss’ side er ProtiSpars evne til at øge kvælstofeffektiviteten og dermed reducere ammoniakudledningen dokumenteret blandt andet ved forsøg i Baden-Württemberg i 2019.

I en ration med 32 % græsensilage, 46 % majsensilage, 8 % rapskager, 4,5 % a-blanding, 8 % AMS-kraftfoder, 20 g foderurea samt mineraler, blev 1 kg rapskager, skiftet ud med 1 kg af a-blandingen og ProtiSpar tilsat. Energiindholdet var næsten identisk, dog med en lille reduktion fra 24,2 kg til 23,1 kg TS pr. ko pr. dag i ProtiSpar-rationen. Råproteinindholdet blev reduceret fra 15,5 % til 14,7 %.

Fagkonsulenten fra Vilofoss fortæller om resultaterne:

”Der var en reduktion i urea-indholdet i mælken på 23mg/L samtidig med, at celletallet også faldt fra 246.000 til 168.000. Ydelsen blev som forventet på et uændret niveau. Sammenholdes den uændrede ydelsesrespons med foderværdierne for energi og protein, opnår man med ProtiSpar i foderrationen både en forbedret fodereffektivitet, men samtidig også en forbedret proteineffektivitet, da der blev brugt mindre protein til at opnå den samme ydelse. Ved undersøgelse af urinprøverne fra kontrol og forsøgsholdet blev der numerisk også fundet en reduktion i udskillelsen af urea via urin hos de køer, hvor ProtiSpar var tilsat foderrationen.”

”Forsøget i Baden-Württemberg er bare ét af de dokumenterede eksempler på, at ProtiSpar kan gøre en forskel ude på bedrifterne. Vi ser egentligt det samme positive respons ude hos vores kunder, som det f.eks. også er tilfældet ved Bent Jørgensen,” afslutter fagkonsulenten fra Vilofoss.

Planen er at fortsætte 

Bent Jørgensen har som sagt succes med at gå ned i proteintildeling i sit foder og kan glæde sig over også at rykke lidt på bæredygtighed. Men hvilken effekt har det, når det kommer til kroner og ører? 

”Jeg kan se noget på indtjening pr. ko., når det kommer til at spare på sojaproteiner i foderet. Med de kontrakter jeg havde mht. foder, var vi nede på omkring 15-20 øre besparelse pr. ko om dagen. Det er ikke ret meget, men det var også nogle meget fordelagtige kontrakter jeg havde. Med nuværende prisniveauer kan jeg se, at vi med ProtiSpar kan komme op på at spare 1 kr. pr. ko pr dag og så begynder det at give mening,” fortæller Bent. 

Og køernes adfærd har ikke ændret sig synderligt. 

” Jeg har ikke set nogen forandring på mælkeydelsen – den er status quo og det er en del af målet. Så der er jeg meget tilfreds. Det samme gælder ædelysten, der spiser de også, som de plejer,” siger Bent. 

Men tør man satse på ProtiSpar på den lange bane? Svaret er klart, hvis man spørger Bent Jørgensen. 

”Planen herfra er bare at fortsætte – nu har vi erfaret, at det virker, så hvorfor skulle vi ikke fortsætte?” afslutter han.