Vores viden / Vådfoder guide / Blande og udfodringsteknik
Blande- og udfodringsteknik
Ved opblanding af vådfoder, er det vigtigt at råvarerne bliver tilsat i den rigtige rækkefølge. Ellers kan man risikere at påvirke foderets ernæringsmæssige værdi og hygiejne negativt.
1.Blandevejledning
1.1 Blanderækkefølge
- Vand/valle
- Grise/vegetabilsk fedt spredes i, under så kraftig omrøring som mulig.
- Korn råvarer.
- Øvrige tørre råvarer såsom soja og lignende.
- Mineraler/koncentrater.
2. Afhjælpning af råvareproblemer i vådfodre
- Opstår der problemer med råvarerne i vådfoderet, kan problemet lokaliseres og afhjælpes ved hjælp af denne liste.
2.1 Mineralske foderblandinger:
- Pulverkridtdelen af den samlede kridtindhold i minerallen skal minimum være 50% gerne mere. Vær dog obs. på skridningsproblemer i påslag, siloer osv., hvis pulverkridtdelen overstiger de 50%
2.2 Vådfoder fedt.
- Fedtet skal være egnet til vådfoder (emulgeret).
- Fedtet skal holdes varmt 60-65 grader hele vejen til iblanding.
- Brug en dyse med højt tryk og en tynd stråle eller anvend spraymetoden under iblanding af fedt.
- Fedtpumpe og dyse skal passe sammen. Snak evt. med leverandøren.
- Fedttanken skal placeres så tæt på blanderen som muligt. (For at undgå varmetab)
- Undgå at pumpe for langt med det færdige fodre.
2.3 Fiskemel.
- Melvare af fiskemel danner let bro i silo, og kræver derfor 60° kegle, vibrator og trykluftspjæld
- Alternativt kan fiskemel lagres i mineral påslag med omrører.
- Man skal være opmærksom på kvalitet og næringsstofindhold ved indkøb. Der er f.eks. forskel på proteinindhold i dansk kontra udenlandsk fiskemel. Dansk fiskemel indeholder som regel mere protein.
2.4 Majs.
- Crimpet majs skal som hovedregel stå i støb inden de resterende råvarer tilsættes, da crimpet majs ellers har tendens til at bundfælde inden opblødningen
- Kerne majs er et tungere fodermiddel og har svære ved at blive opblødt end f.eks. byg og hvede. Derfor kræves det altid at majsen er fint formalet i en mølle for at undgå bundfald.
- Ved øget mængde formalet kerne majs kan det blive nødvendig at mindske væsken pga. viskositet.
2.5 Korn.
- Sørg for at korn har været over en kornrenser og dermed er fri for avne, skaller og sten.
- Tag højde for at korn har forskellig viskositet. Sørg for at tilpasse væsken.
- Fermenteret korn kræver en separat fermenteringstank, hvor formalet korn og opvarmet
- Vand (25-30 °C) i forholdet ca. 1:2 blandes én gang om dagen efter sidste fodring.
Vilofoss tillægger ikke øget fordøjelighed ved brug af fermenteret korn.
2.6 Pelleteret foder.
- Pelleteret foder skal altid iblandes som første råvarer efter vand/valle og stå i støb i minimum 40 minutter, for at sikre at fodersuppen bliver homogen og ikke danner propper i rørstrengen.
3.Tjekliste ved blande og udfodringsproblemer.
- Andre problemer viser sig oftest at hænge sammen med opblanding eller udfodring. Brug denne liste for at undgå disse problemer.
3.1 Vejeceller:
- Kontrollér vejeceller jævnligt for at sikre både korrekt indtag af råvarer samt korrekt udfodring af færdig fodret.
- Kontrol af vejecellerne gøres lettest ved at hægte 4 vanddunke eller lodder a 25kg på blande-tanken; Kontrollér derefter om vægten er blevet øget med 100kg +/- 1%, er dette ikke tilfældet bør vejecellerne kalibreres.
3.2 Omrøringen:
- Der skal omrøres i blanderen hele tiden mens råvarer indtages.
- Sørg ligeledes for en tilpas lang omrøringen efter at sidste råvarer er blandet i blanderen inden rørcirkulering påbegyndes.
3.3 Foderpumpe.
- Vådfoderpumpen skal minimum kunne pumpe 140 liter pr. min.
- Kontrollere det evt. under udfodring med et stopur og hold øje med vægten.
3.4 Rørcirkulering:
- Der bør rørcirkuleres min 2 gange i rørstrengende inden udfodring.
3.5 Sektionsventiler.
- Kontrollere om sektionsventiler åbner som de skal og lukker som de skal (har det med at hænge i membranen).
3.6 Udfodringsventiler.
- Kontrollér om de enkelte Udfodringsventiler åbner som de skal og ikke mindst lukker som de skal. En ventil der står og siver/løber (defekt membran) efter endt udfodring kan tømme foderrør for det tynde væske inden næste udfodring. Pumpen kan dermed ikke skubbe det i gang og man får ikke en ordentlig rørcirkulering.
3.7 Viskositet af foder.
- Erstatter man f.eks. byg med hvede giver som regel alt efter mængde, et tyndere foder.
- Erstatter man f.eks. korn med majs giver det et tyndere foder.
- Reducér væsken for at reducere bundfald. (Gøre foderet tykkere).
3.8 Sigteanalyse.
- Kig på formalingsgraden af kornet hvor fint eller groft er det. Lav minimum en sigteanalyse en gang om ugen.
- Korn som ikke er ordentlig formalet har det med at sætte sig fast i membranen i foderventilen.
4.0 Korrekt indtastning i vådfodercomputer
- Få din Landmixkonsulent til at lave udskrift med data til vådfodercomputer. Det er meget vigtigt at alle råvarer står rigtigt med tørstof og FE/kg, da det er ud fra disse tal computeren beregner hvor meget vand der skal tages ind, og hvor mange kg der skal udfodres.
- Kontakt leverandøren af anlægget ved tvivlsspørgsmål.