Vores viden / Vådfoder guide / Blande og udfodringsteknik

Blande- og udfodringsteknik

Ved opblanding af vådfoder, er det vigtigt at råvarerne bliver tilsat i den rigtige rækkefølge. Ellers kan man risikere at påvirke foderets ernæringsmæssige værdi og hygiejne negativt.

1.Blandevejledning

1.1 Blanderækkefølge

  • Vand/valle
  • Grise/vegetabilsk fedt spredes i, under så kraftig omrøring som mulig.
  • Korn råvarer.
  • Øvrige tørre råvarer såsom soja og lignende.
  • Mineraler/koncentrater.

 

 

2. Afhjælpning af råvareproblemer i vådfodre

  • Opstår der problemer med råvarerne i vådfoderet, kan problemet lokaliseres og afhjælpes ved hjælp af denne liste. 

2.1 Mineralske foderblandinger:

  • Pulverkridtdelen af den samlede kridtindhold i minerallen skal minimum være 50% gerne mere. Vær dog obs. på skridningsproblemer i påslag, siloer osv., hvis pulverkridtdelen overstiger de 50%

2.2 Vådfoder fedt.

  • Fedtet skal være egnet til vådfoder (emulgeret).
  • Fedtet skal holdes varmt 60-65 grader hele vejen til iblanding.
  • Brug en dyse med højt tryk og en tynd stråle eller anvend spraymetoden under iblanding af fedt.
  • Fedtpumpe og dyse skal passe sammen. Snak evt. med leverandøren.
  • Fedttanken skal placeres så tæt på blanderen som muligt. (For at undgå varmetab)
  • Undgå at pumpe for langt med det færdige fodre.

2.3 Fiskemel.

  • Melvare af fiskemel danner let bro i silo, og kræver derfor 60° kegle, vibrator og trykluftspjæld    
  • Alternativt kan fiskemel lagres i mineral påslag med omrører.
  • Man skal være opmærksom på kvalitet og næringsstofindhold ved indkøb. Der er f.eks. forskel på proteinindhold i dansk kontra udenlandsk fiskemel. Dansk fiskemel indeholder som regel mere protein.

2.4 Majs.

  • Crimpet majs skal som hovedregel stå i støb inden de resterende råvarer tilsættes, da crimpet majs ellers har tendens til at bundfælde inden opblødningen
  • Kerne majs er et tungere fodermiddel og har svære ved at blive opblødt end f.eks. byg og hvede. Derfor kræves det altid at majsen er fint formalet i en mølle for at undgå bundfald.
  • Ved øget mængde formalet kerne majs kan det blive nødvendig at mindske væsken pga. viskositet.

2.5 Korn.

  • Sørg for at korn har været over en kornrenser og dermed er fri for avne, skaller og sten.
  • Tag højde for at korn har forskellig viskositet. Sørg for at tilpasse væsken.
  • Fermenteret korn kræver en separat fermenteringstank, hvor formalet korn og opvarmet
  • Vand (25-30 °C) i forholdet ca. 1:2 blandes én gang om dagen efter sidste fodring.

Vilofoss tillægger ikke øget fordøjelighed ved brug af fermenteret korn.

2.6 Pelleteret foder.

  • Pelleteret foder skal altid iblandes som første råvarer efter vand/valle og stå i støb i minimum 40 minutter, for at sikre at fodersuppen bliver homogen og ikke danner propper i rørstrengen.

 

 

3.Tjekliste ved blande og udfodringsproblemer.

  • Andre problemer viser sig oftest at hænge sammen med opblanding eller udfodring. Brug denne liste for at undgå disse problemer. 

3.1 Vejeceller:

  • Kontrollér vejeceller jævnligt for at sikre både korrekt indtag af råvarer samt korrekt udfodring af færdig fodret.
  • Kontrol af vejecellerne gøres lettest ved at hægte 4 vanddunke eller lodder a 25kg på blande-tanken; Kontrollér derefter om vægten er blevet øget med 100kg +/- 1%, er dette ikke tilfældet bør vejecellerne kalibreres.

3.2 Omrøringen:

  • Der skal omrøres i blanderen hele tiden mens råvarer indtages.
  • Sørg ligeledes for en tilpas lang omrøringen efter at sidste råvarer er blandet i blanderen inden rørcirkulering påbegyndes.

3.3 Foderpumpe.

  • Vådfoderpumpen skal minimum kunne pumpe 140 liter pr. min.
  • Kontrollere det evt. under udfodring med et stopur og hold øje med vægten.

3.4 Rørcirkulering:

  •  Der bør rørcirkuleres min 2 gange i rørstrengende inden udfodring.

3.5 Sektionsventiler.

  • Kontrollere om sektionsventiler åbner som de skal og lukker som de skal (har det med at hænge i membranen).

3.6 Udfodringsventiler.

  • Kontrollér om de enkelte Udfodringsventiler åbner som de skal og ikke mindst lukker som de skal. En ventil der står og siver/løber (defekt membran) efter endt udfodring kan tømme foderrør for det tynde væske inden næste udfodring.  Pumpen kan dermed ikke skubbe det i gang og man får ikke en ordentlig rørcirkulering.

3.7 Viskositet af foder.

  • Erstatter man f.eks. byg med hvede giver som regel alt efter mængde, et tyndere foder.
  • Erstatter man f.eks. korn med majs giver det et tyndere foder.
  • Reducér væsken for at reducere bundfald. (Gøre foderet tykkere).

3.8 Sigteanalyse.

  • Kig på formalingsgraden af kornet hvor fint eller groft er det. Lav minimum en sigteanalyse en gang om ugen.
  • Korn som ikke er ordentlig formalet har det med at sætte sig fast i membranen i foderventilen.

 

 

4.0 Korrekt indtastning i vådfodercomputer

  • Få din Landmixkonsulent til at lave udskrift med data til vådfodercomputer. Det er meget vigtigt at alle råvarer står rigtigt med tørstof og FE/kg, da det er ud fra disse tal computeren beregner hvor meget vand der skal tages ind, og hvor mange kg der skal udfodres.
  • Kontakt leverandøren af anlægget ved tvivlsspørgsmål.