Landmand: ”Vejen til robuste kalve”
Jesper Hedegaard driver Lille Hedegaard ved Holstebro, hvor han på årsbasis leverer omkring 750 slagtekalve til Danish Crown. Udover Jesper arbejder Leanna Pedersen også på Lille Hedegaard, og det var hende, der til Kalvens Dag i Herning Kongrescenter i 2022 fik øjnene op for E-Force, som hun mente, de skulle prøve af på bedriften.
”Jeg synes, det lød spændende, så jeg spurgte Jesper, om vi ikke skulle teste det af her,” siger Leanna, der er uddannet landmand og har arbejdet på gården i to år. Siden da er E-force blevet en integreret del af opstarten for kalvene.
Forbered kalvene til en sikker fravænning
E-Force er et fodertilskud, med højt indhold af antioxidant også kendt som alfa-tokoferol, og tildeles for at styrke de unge kalve i perioden ved fravænning, og det er netop den effekt, som Jesper Hedegaard har oplevet, efter de er begyndt at tildele E-Force til de mindste kalve.
”Jeg synes, vi har fået mere robuste kalve, der optager mere foder, og hvor færre af dem bliver syge efter fravænning. Vi oplever også en markant lavere dødelighed. Om det udelukkende er tilskuddet af alfa-tokoferol, ved jeg ikke, men der er i hvert fald en tydelig forskel fra før og efter, vi er begyndt at bruge E-Force,” siger Jesper, der fortæller, at de begyndte at bruge E-Force i slutningen af 2022.
Jesper Hedegaard har drevet Lille Hedegaard siden 2001, hvor han havde 50 kalve. Men jobbet som deltidslandmand blev hurtigt et fuldtidsarbejde, og ved hjælp af organisk vækst driver Jesper i dag landbruget med slagtekalve og 220 hektar planteavl.
Øget produktionsresultater og robuste kalve med E-Force
Forbedringerne på Lille Hedegaard er også blevet bemærket af Lene Agerskov, der er kvægfagdyrlæge ved LVK, Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste.
”På Lille Hedegaard har vi set en fin tendens både på tilvækst og sundhed. Det kan der være mange årsager til. Jesper har justeret på tildelingen af mælk, et større fokus på vaccination, og så er han begyndt at give et tilskud af antioxidant i form af alfa-tokoferol. Hvis vi summer det op, betyder det, at Jesper har fået en endnu mere velfungerende bedrift,” siger Lene Agerskov.
Lene Agerskov har set på udviklingen i besætningens produktionsresulter i DMS, som viser at tilvæksten er steget cirka fire procent siden E-Force blev introduceret i besætningen. Samtidig er dødeligheden, som i forvejen var meget lav, blevet reduceret yderligere.
Det er en kendt og veldokumenteret udfordring, at kalvenes niveau af alfa-tokoferol i blodet dykker, når de ikke længere indtager mælk. Samtidig er det også bevist, at for lav alfa-tokoferolstatus giver flere syge kalve, formentligt fordi alfa-tokoferol er kroppens vigtigste antioxidant. Det beskytter kroppen mod skadelige stoffer og forbruges af stofskifteprocesserne i kroppen i takt med at kalven vokser. For at stabilisere alfa-tokoferolniveauet blandt kalvene inden mælken fjernes helt anbefaler DLG og Vilofoss, at tildelingen af E-Force indfases to uger før fravænning og fortsætter tre uger efter.
Jesper Hedegaard har dog valgt at bruge produktet fra kalvene kommer ind, fordi han mener, at effekten er god – specielt i forhold til antallet af behandlinger for sygdomme, som er blevet markant færre.
”Det er meget sjovere at passe raske dyr end syge. Selvom vi ikke ved, om det udelukkende er E-Force, der kan tage æren for vores stabile produktion, så har vi valgt at strække perioden, hvor vi tildeler produktet i foderet,” siger Jesper Hedegaard.
E-Force kan både fås som et tilskudsfoder som skal suppleres via den dage foderration og i nogle opstartsblandinger.
E-Force indeholder alfa-tokoferoler ekstraheret fra planter. Alfa-tokoferol fra planter har en langt højere biotilgængelighed end de kemiske producerede som er på acetatform.
Alfa-tokoferol fra planter er til gengæld svære at håndtere, da de nemt nedbrydes. For at undgå nedbrydning af de naturligt udvundne alfa-tokoferoler er de, i E-Force produktet, indkapslet i en særlig fedt-matrice.
Denne teknologi blev anerkendt med en sølvmedalje ved Eurotier 2022.