Landmand: ”Stalosan F er med til at mindske dødeligheden hos mine grise”
I det nordjyske, nærmere betegnet i Farsø, arbejder Peter Greibe på en landbrugsbedrift med 500 årssøer, der producerer OUA-grise. Grisene sælges videre til hans samarbejdspartner i Nordjylland, hvorfor det er vigtigt for Peter med et højt fokus på grisenes trivsel og sundhed, så de også vokser optimalt.
For at sikre sig succes i sit arbejde anvender Peter Vilofoss’ tørhygiejneprodukt, Stalosan F, og har gjort det i adskillige år. For ham er effekten af produktet ikke til at tage fejl af, da det sikrer sundheden hos grisene og mindsker dødeligheden. Netop øget sundhed og nedsat dødelighed er vigtigt for Peters arbejde, da han således kan opretholde tilliden mellem ham og hans samarbejdspartner.
”Jeg er meget tilfreds med effekten af Stalosan F, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe brugen af produktet lige foreløbigt. Jeg kan jo se, at det virker nøjagtigt, som det skal. Med Stalosan F kan jeg opretholde god hygiejne hos grisene i stalden og sikre mig, at jeg også nogenlunde leverer det antal grise, som min samarbejdspartner forventer,” siger Peter.
Dræbende effekt på bakterier i stalden
I modsætning til konkurrerende tørhygiejneprodukter på markedet, der oftest kun virker udtørrende på bakterier i stalden, har Stalosan F en direkte dræbende effekt på virusser, bakterier, svampe og parasitter. Når man vælger Vilofoss’ Stalosan F produkt tager man et ekstra ansvar og sikrer sig en klar føring i staldene hos sine dyr. Forskellen mellem Stalosan F og alternative tørhygiejneprodukter er, ifølge Peter, heller ikke til at tage fejl af:
”Der findes mange tørhygiejneprodukter på markedet, der ligner Stalosan F, men som slet ikke er i nærheden af at være det samme produkt – det kan jeg jo se i stalden. Stalosan F har en ekstraordinær dræbende effekt på bakterierne. Effekten skuffer ikke og er tydelig hver gang. Det støver dog en anelse, men det ved jeg fra min Vilofoss sælger, at de arbejder på at udvikle.”
Peter bruger Stalosan F på stibunden hos grisene, hvilket holder bakteriedannelsen i stalden på et meget lavt niveau. Fordelen er bl.a. tydelig hos nyfødte smågrise, hvor de ikke i samme grad som tidligere bliver ramt af sygdom. Desuden skaber Stalosan F også et ’blødere’ underlag i stalden, hvilket, Peter oplever, mindsker knæskader hos grisene.
Anbefaler produktet til andre gennem foredrag
Peter Greibe blev introduceret til Stalosan F af sin Vilofoss’ sælger, der efter et besøg i stalden på landbrugsbedriften kom med råd og vejledning til, hvordan Peter bedst kunne anvende Stalosan F til grisebeholdningen.
Peter holder løbende foredrag i det nordjyske om produktionen af OUA-grise, og her er Peter ikke bleg for også at nævne Stalosan F produktet.
”Jeg anbefaler gerne mine kollegaer at bruge Stalosan F produktet. Effekten er tydelig i stalden, og produktet indeholder altså noget, der virker helt vildt godt. Og når det rent faktisk virker i stalden, jamen så giver det jo også mening for forretningen i sidste ende,” afslutter Peter.